Wednesday, 30 November 2005

Syg igen... nu med bihulebetændelse

Ja, så er jeg blevet syg igen. Og hvis nogen nu tænker "han er da noget af et skravl - skriver kun om hvor syg han er", ja så er der faktisk en naturlig forklaring herpå. Jeg har nemlig fået konstateret kronisk bihulebetændelse, efter et akut udbrud i sidste uge. Ifølge min indiske læges vurdering har jeg haft det i mindst 3-4 år med hyppige forkølelser, irriteret hals m.m. til følge. Og nu kunne noget tyde på, at konsekvensen bliver at jeg skal hospitalsindlægges og opereres inden jul. Men det er altså et relativt simpelt og ufarligt indgreb, så det burde ikke give anledning til større bekymringer, selv om der selvfølgelig medfølger lidt personlig gene.

Mine forældre er i øvrigt forlængst vendt sikkert hjem til Søndre Brarup efter en god ferie her (jeg synes i hvert fald det var godt at have dem her). Jeg vender tilbage med mere om dette, inklusive et par billeder snart.

Thursday, 10 November 2005

Storm og lyn

Her et enkelt billede taget midt om natten på Koh Phangan kun oplyst af lyn. I øvrigt er årsagen til, at jeg ikke opdaterer så meget lige nu, at mine forældre er på besøg. Når de er taget hjem på tirsdag skal der nok komme meget nyt.