Tuesday, 11 October 2005

Weekend in Nainital

Så kommer sidste række af forsømte billeder fra mine diverse weekender rundt omkring i Indien. Denne gang fra Nainital, som er endnu en lille hill station i ved Himalaya bjergkædens fod. Byen ligger ikke som Shimla på en højderyg, men derimod på skråningerne ned mod en dal, som er karateriseret ved en smuk bjergsø ("tal" betyder på indisk sø, og ikke dal som på tysk).

Morgenmad på hotellets tag - udsigt til Nainital Sø (Og ja, det er faktisk dobbeltkonfekt):

Morgenexcersits på den lokale militærskole:

Mig og hesten Jimmy. Lidt sløret, men dog bevis for at jeg godt kan ride på en hest. Vi red vores fire heste hele vejen rundt om søen oppe på de omkringliggende bjergrygge. Min hest, Jimmy, havde sin helt egen personlighed. F.eks. ville han helst gå i rabattaen i stedet for den brolagte sti, hvilket betød han enten fik mig presset op mod bjergvæg og buske, eller endnu værre gik på den anden side, hvor jeg kunne sidde der og kigge lige ned i afgrunden. Han havde også en eller forkærlighed for pludselig accelaration. Men jeg kunne nu godt li' Jimmy alligevel.

Vores lille gruppe. Fra venstre Shahan, US Fulbright Scholar, Antti, praktikant på den finske ambassade, mig selv og Molly, som arbejder i Verdensbankens udviklingsafdeling.


Vores morgenudsigt til Himalayas 7 km. høje bjerge. Fantastisk syn! Man skal måske klikke på billedet for at se det tydeligt nok, da min kameralinse havde lidt problemer med at fange bjerge, der ligger 150 km. væk.

1 comment:

Ole said...

Kære Esben.

Jeg tror, du er blevet snydt. Det dyr, du har ladet dig fotografere med, er et muldyr? Så hvis det er Jimmy, har du kun bevist, at du kan ride på muldyr.

Kærlig hilsen.
Far