Wednesday, 5 October 2005

Shimla, del 1

Et par uger efter Varanasi var vi i Shimla, som er en såkaldt "hill station" i det bakkede terræn (bakket skal forstås som 20 gange Himmelbjergets højde) som ligger for foden af Himalaya. Shimla var i ca. 70 år hovedstad for hele britisk Indien, når den samlede koloniale administration trak sig herop for at undslippe heden i hovedstaden (I starten Calcutta, senere Delhi). Jeg har ikke nogle billeder af byen, men en del af dens omgivelser, som I kan se her.

Mig foran et idyllisk vandfald. Som man kan se regnede det ganske hæftigt under vores vandretur.

Her er jeg foran "Viceroy Regal Lodge" som var hovedkvarter for vicekongen af Indien. Fra denne bygning oppe i "Himalayas foothills" regeredes en femtedel af den menneskelige race! Den er i dag tilholdssted for ca. 50 phd studerende. Man kan desværre ikke tage billeder indenfor, men jeg kan ikke forestille mig et mere inspirerende sted i verden at studere. Det var i øvrigt også her at opdelingen af Indien og Pakistan blev forhandlet på plads.

Udsigt over en dal, svøbt i tåge.

I Shimla er der fyrretræer. Dem ser man ellers ikke mange af i Indien.

No comments: